REN PARTYZONE I KBH


Se video af hvordan designinterventionerne Partybænke og Pantordning på Skrald førte til henholdsvis 56% og 69% mindre skrald på gaden!

PROBLEM       ”Det ligner en krigszone”. Sådan beskrives den østlige ende af Gothersgade i København, når der hver weekend henligger et potpourri af pizzabakker, papirposer og andre uskønne efterladenskaber efter nattens fester. Derfor gav Københavns Kommune adfærdsdesign-bureauet /KL7 til opgave at finde ud af, hvordan mængden af henkastet affald i det københavnske natteliv kan minimeres. Vi fra Designskolen varetog udviklingen af to af de tre løsningsforslag, som skulle afprøves i julebryg-fugtige december-nætter, 2013.

METODE         Opgaven havde kort aftræk. Kun 2½ uge efter en fælles idé-generering med Københavns Kommune, /KL7 og andre formelle eksperter skulle den første intervention stå klar til test. Opgaveløsningen blev derfor ’det muliges kunst’. Dog lagde opgavestillerne vægt på, at arbejdsgangen var eksplorativ: udkommet måtte være hvad som helst – fysiske, strukturelle, kommunikative eller persondrevne interventioner. Det eneste krav var, at interventionerne skulle være vejrbestandige og potentielt skalérbare. Som informerende datagrundlag havde holdet fra /KL7 observeret Gothersgades festgæsters udsmidnings-adfærd henover tre aftener. Adfærden var kvantificeret ved optælling og skema-registrering af forskellige typer henkast: ”hvad?”, ”hvem?” og ”hvornår?”. For desuden at forstå den sociale situation, hvori problematikken udspillede sig, supplerede vi med inddragelse af lokale butiks-indehavere og andre ’utraditionelle’ eksperter i lokalområdet.

FORSLAG        Efter drøftelser om interaktive skraldespande, informativ vej-belægning og anden brug af handlings-triggere, definerede vi sammen med Københavns Kommune og /KL7 en overordnet linje for hvilke løsninger, som skulle afprøves. Den ene af de to interventioner, som vi varetog, var en fysisk løsning. Vi ville teste, om den eksisterende svinende adfærd kunne omdirigeres ved at skabe et socialt opholdsrum med nemmere udsmidningsmuligheder. For at sikre at dét rum, vi skabte, ville blive taget imod af de festende, tog vi udgangspunkt i den foreliggende spiseadfærd, hvor natmad indtages siddende på trapper og kantstene. Ville en attraktivt siddeplads til spisning af natsnack’en anspore til korrekt udsmid? Den endelige udformning af siddemøblet var i høj grad præget af, at Københavns Kommune stillede seks gamle københavnerbænke til rådighed for kreativ modellering. Dette afledte, at løsningen i sin helhed blev et festligt ’hack’ af to eksisterende københavner-typiske elementer: bænkene og kommunes affalds-kampagne ’Ren Kærlighed til KBH’. Med denne strategi håbede vi, at det sociale rum og dets funktion ville blive vel modtaget. For det første, spillede vores intervention ikke på løftede pegefingre men i stedet på sociale elementer, som kunne stimulere brugernes feststemning. For det andet, sandsynliggjorde genbruget af kommunens affalds-kampagnes farve og logo, at de festende ville genkende vores nye skraldespande som skraldespande (og ikke fejltage dem for el-skabe, som det har været tilfælde med andre nyudformede spande).

Det andet løsningsforslag var af mere strukturel karakter. Hér var det målet at teste, om det var muligt at skabe et ’affalds-økosystem’ ved at tillægge affald en værdi, som man kunne få udbetalt ved korrekt indlevering. Ville en sådan pantbelægning motivere de festende (eller andre) til at holder gaden pæn? Interventionen kom til at bestå af tre dele: en mærkningsordning, hvor vi satte 2-kroners værdimærker på det mest svinende emballage i gaden (Pizzahusets papbakker og 7-Elevens papirposer), et kommunikationselement med plakater og skilte, som klart forklarede pantbudskabet, samt en fysisk indsamlings-’station’, hvor affaldet kunne indleveres. Desuden var det et centralt aspekt ved interventionen at mobilisere de to butikker, som skulle ’levere’ emballage til testen. I forlængelse af strategien fra bænk-interventionen lod vi pant-ordningens visuelle udtryk ligge i forlængelse af Københavns Kommunes affaldskampagnes.

AFPRØVNING I de to første weekender i december afprøvede /KL7 interventionerne ved at sammenholde renhedsfornemmelse samt mængden af affald i og uden for skraldespande før og efter test. Selvom vi ikke har haft adgang til denne opgørelse endnu, tyder vores egne observationer på, at løsningsforslagene virkede efter hensigten. Bænkene vakte begejstring både blandt de festende, som ikke blot benyttede bænkene som ’hængud’-sted, men også brugte de tilhørende skraldespande (dette gjaldt både bænk-siddende og forbipasserende) og de lokale erhvervsdrivende (facade-tissere blev dirigeret væk fra en særligt udsat butik, og folk stimlede sammen foran en begejstret pølsemand). Den efterfølgende weekend affødte vores pant-ordning, at der ikke var en eneste synlig pizzabakke eller orange papirpose på gaden, da de sidste festgæster slingrede hjem.

EVALUERING  Indgangsvinklen til affaldsproblematikken i Gothersgade var i udgangspunktet kvantitativ. De korte inddragende samtaler, som vi havde med lokalmiljøet, kastede dog værdifulde indsigter af sig. Det lokale netværk af professionelle aktører var nøgle til en stor mængde praktisk og billig viden – og ikke mindst støtte til interventionernes tilblivelse. Pizzahuset og 7-Eleven stillede både lokaler og emballage til rådighed for projektet med kort varsel. Desuden var begge butikker samt gadens pølsemænd generelt nysgerrige og engagerede i problemstillingen, som unægteligt præger deres hverdag som erhvervsdrivende i gaden. Det lod til, at vores opsøgende arbejde i området skabte et positivt fokus på affald. Derfor har vi i kølvandet på projektet over for Københavns Kommunen understreget potentialet i at udnytte dette momentum ved at opretholde den værdifulde dialog og etablere et produktivt samarbejde mellem lokale og kommunale aktører om den fremtidige affaldshåndtering i Gothersgade. /Anne Villumsen

“[…] på baggrund af tidspresset var vores forventninger nok, at der var en hel del, der ikke kunne lade sig gøre. Det fik det tværfaglige hold fra Designskolen hurtigt modbevist. De har ikke bare levet op til opgavens ophav, de har i den grad overleveret på den gode måde. Leverancerne har været helt i top, og holdet har været selvkørende og proaktivt. Vi fra /KL7 kan kun give samarbejdet ren topkarakter.” /Christian Mølgaard, projektleder fra /KL7

“Kunstakademiets Designskole har vist et stort engagement i projektet og har leveret interventioner af høj kvalitet på meget kort tid. Vi ser frem til nye samarbejdsmuligheder.” /Kira Gizella Olah Thume, projektleder fra Københavns Kommune

Advertisements

About Joachim Halse

I work as an associate professor and enjoy teaching, supervising and researching co-design issues.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: