MODUL: Design som læring

Eva Brandt fra CoDesign klyngen udbyder følgende teori/metode kursus til studerende:

Beskrivende tekst

Kurset udfordrer den mest gængse opfattelse af læring – nemlig at denne foregår individuelt og kan beskrives som modtagelse af faktuel viden eller information. I stedet tages udgangpunkt i læring som en såkaldt relationel proces, hvor læring i følge Lave og Wenger (1991) er situeret og finder sted gennem aktiv deltagelse i praksisfællesskaber. Lave og Wenger har gode eksempler på forskellige praksisfællesskaber, der på forskellig vis er baseret på en mesterlærer læringspraksis og hvordan læring her er situeret i praksis. Vi vil anvende deres teorier om situeret læring og legitim perifer deltagelse til at analysere designpraksis.

Kursets anden primære teori er udviklet af Donals Schön (1987), der understreger at designe er en aktiv handling, hvorfor det at blive en kompetent og god designer kræver erfaring og et stort repertoire af handlemuligheder at kunne vælge ud fra i forskellige situationer. I følge Schön er forudsætningen for at dygtiggøre sig læring gennem refleksion over egen praksis, der kan opdeles i refleksion-i-handling og refleksion-over-handling. Han beskriver også designarbejde som at gå i dialog med materialet, hvor det er vigtigt at være åben for at lade materialet ’tale tilbage’ i situationen så ny indsigt opnås. Vi vil anvende disse og andre begreber til at identificere og komme med konkrete eksempler, hvad der sker i designprocesser.

Kurset vil hermed bidrage til at give dig en nuanceret forståelse af din egen designproces, herunder hvordan den kan forbedres.
Generelle læringsmål

Du skal kunne demonstrere, at du har viden om designfaglige teorier og metoder, som er baseret på international anerkendt forskning og udviklingsvirksomhed. Du skal endvidere kunne demonstrere, at du i forhold til dette emne kan forstå og forholde dig kritisk til designområdets viden og på dette grundlag kan identificere designfaglige problemstillinger.

Kurset er et avanceret kursus, der giver den studerende mulighed for at indhente, behandle og forholde sig kritisk til viden gennem analyse, fortolkning og diskussion. Kurset skal lære den studerende at bidrage til udviklingen af et specialeområdes vidensgrundlag.
Specifikke læringsmål

At få viden om læringsteorier, der har vundet stor udbredelse indenfor designverdenen internationalt.
At arbejde med læringsteorier som en måde at forstå, reflektere over, og beskrive egen designproces.
At beskrive og sammenligne egen designproces med andres designproces, og hermed lære gennem diskussion af forskelle og ligheder m.m.
At få færdigheder i kritisk refleksion og formidling – erfaring med at skrive mere refleksive procesrapporter om egne gennemførte designprojekter.
At få færdigheder i at bruge teorier aktivt i forhold til eget designarbejde, herunder kritisk at diskutere over deres brugbarhed.

Tilmeld dig i modulkalenderen.

Advertisements

About Sarah Bodil Tierney

I am guest editor for the blog and I am currently writing a phd-project application with the CoDesign Cluster and Musuem Lolland-Falster.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: