MODUL : Design Research: Co-Design on…

Eva Brandt fra CoDesign klyngen udbyder følgende teori/metode kursus til studerende:

Codesign bliver en stadig mere udbredt og efterspurgt tilgang i forundersøgelser, konceptudvikling og innovationsprojekter. Ved at bringe forskellige grupper sammen om at skitsere nye muligheder med afsæt i hverdagserfaringer kan deltagernes forskellige viden befrugte hinanden. Det afgørende er at der skabes et fælles sprog i en vekselvirkning mellem udkast og programmatiske indsigter. Her har den professionelle designer en vigtig rolle som iscenesætter og facilitator. Samtidig kan den professionelle designer etablere formater, der fastholder resultaterne af dialogen og gør dem tilgængelige for andre.

Modulet giver en grundig introduktion til design research der med codesign som omdrejningspunkt identificerer og udforsker designmæssige muligheder og udvikler tidlige designkoncepter i samarbejde med andre.

Modulet er et integreret forløb, der inkluderer projektarbejde og designteori. Deltagerne opfordres til at arbejde i grupper.

Co-design forskningsklyngen på DKDS har stor erfaring indenfor området. Undervisningen er hermed forskningsbaseret. Se evt. mere om co-designklyngens forskning på hjemmesiden.

Det er desværre endnu ikke besluttet hvad forløbet helt specifik skal undersøge, men der er ingen tvivl om at det bliver gennemført i samarbejde med en eller flere partnere udenfor skolen. Det vil have en seriøs profil og beskæftige sig med temaer partnerne har interesse for, og som hermed har relevans i et større perspektiv. Pt. er vi for eksempel i dialog med MindLab. På deres hjemmeside (www.mind-lab.dk) står:

MindLab er en tværministeriel udviklingsenhed, som involverer borgere og virksomheder i at skabe nye løsninger, der giver værdi for samfundet. Vi er også et fysisk rum – en neutral zone, som inspirerer til kreativitet, nytænkning og samarbejde.

Vi er en del af tre ministerier: Økonomi- og Erhvervsministeriet, Skatteministeriet og Beskæftigelsesministeriet. De tre ministerier favner bredt og berører stort set alle danskeres hverdag. Iværksætteri, klima, digital selvbetjening, retssikkerhed, jobservice og arbejdsmiljø er nogle af de områder, som vi arbejder indenfor.

MindLab bidrager til, at ministeriernes ledere og medarbejdere ser deres indsats fra borgernes perspektiv. Det bruger vi som afsæt til at udvikle skarpere ideer. Vi har blandt andet hjulpet med at gøre Arbejdsskadestyrelsens procedurer mere overskuelige, sendt embedsmænd på byrdejagt hos dansk virksomheder og undersøgt, hvordan udenlandsk arbejdskraft kan falde bedre til i Danmark.
Generelle læringsmål

Det forventes, at den studerende har erhvervet sig viden om og forståelse af problemudvikling i designprojekter, herunder anvendelse af designprogrammer, eksperimenter mv. tidligt i designprocessen.

Kurset er et grundlæggende introducerende kursus, der giver den studerende en indledende, men nuanceret forståelse for tænkning om designprocesser og vidensudvikling, herunder om centrale begreber indenfor dette felt. Kurset skal bidrage til den gradvise raffinering, der finder sted på grunduddannelsen, af den studerendes evne til på metodisk grundlag at reflektere over designfaget, formgivningen og designprocessen.
Specifikke læringsmål

To helt centrale begreber i design research er ‘dialog’ og ‘deltagelse’. Hvordan får man ikke-designere til at deltage aktivt i design projekter? Hvordan kan ny viden skabes gennem eksperimenter der fokuserer på forskellige former for dialog? Hovedlitteraturen er bogen ‘Rehearsing the Future’, der tager et design-antropologisk greb på det mange kalder ‘bruger-dreven innovation’, eller ‘bruger-orienteret design’.

Tilmeld dig i modulkalenderen.

Advertisements

About Sarah Bodil Tierney

I am guest editor for the blog and I am currently writing a phd-project application with the CoDesign Cluster and Musuem Lolland-Falster.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: